Artikel top billede

SAP vil have milliard-rabat på erstatning til Oracle

SAP er blevet dømt til at betale 6,9 milliarder kroner i erstatning til Oracle i en sag om ulovligt downloadet software. Men SAP vil højest betale 2,2 milliarder. Læs her hvorfor.

Tilbage i november blev tyske SAP dømt til at betale intet mindre end 6,9 milliarder kroner i bøde til rivalen Oracle.

Men sagen er ikke lukket endnu, da SAP mener, at erstatningen er blevet beregnet på et forkert grundlag, og at den i stedet bør være på mellem 148 millioner og 2,2 millarder kroner. Det skriver Bloomberg.

Sagen kom efter at medarbejdere i et amerikansk SAP-datterselskab, TomorrowNow, havde udgivet sig for at være Oracle-kunder og downloadet kunde-materiale fra Oracle.

Oracle vandt retssagen tilbage i november, efter at en jury gav selskabet medhold i, at TomorrowNows medarbejdere havde lavet hundredetusindevis af ulovlige downloads og flere tusind kopier af Oracle-software for at undgå at betale licenser og for at stjæle kunder.

Urealistisk beregning

Selvom SAP har erkendt sin skyld, er de ikke enig i erstatningens størrelse og kæmper derfor for, at den bliver ændret.

Erstatningen på 6,9 milliarder, der var den største nogensinde for krænkelse af ophavsret, kom efter, at juryen godkendte at erstatningen skulle svare til værdien af en hypotetisk licens, som SAP-firmaet skulle have betalt, hvis det var gået rigtigt til.

Men på et retsmøde Onsdag forklarede SAP's advokat ifølge Bloomberg, at Oracle har overvurderet sit tab i sagen.

SAP mener ikke, at en hypotetisk licens kan ligge til grund for erstatningen, da en sådan licens aldrig ville være opstået mellem de to konkurrenter.

I stedet burde erstatningen komme fra en beregning af Oracles tab og SAP's gevinst som følge af ophavsrets-overtrædelsen.

SAP har ud fra den betragtning beregnet, at erstatningen bør være mellem 148 millioner kroner og 2,2 millarder kroner.

Den tyske software-gigant anmoder derfor om, at erstatningen skal ændres, eller at retssagen skal gå helt om.

Dommeren tog på onsdagens retsmøde ikke stillling til, hvad der videre skal ske i sagen, og om SAP's ønske vil blive imødekommet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere