Test: Ultra-kompakte Bose-højttalere til din computer

Bose har med Computer MusicMonitor lavet et par højttalere, som lyder godt og ikke fylder meget på dit skrivebord. Til gengæld skal du have den store pengepung op af lommen. Læs PC Worlds test her.

Test: Ultra-kompakte Bose-højttalere til din computer

Med forventingens glæde åbner jeg kassen for at se Boses nye computer-højttalere. Jeg finder frem til dem i kassen og kigger skræmt på de små enheder.

Kan der overhovedet være noget lyd i dem?

Jeg bliver heldigvis lidt mere beroliget, da jeg løfter dem op. De er stilrene i et minimalistisk design, og vægten signalerer, at der er mere indmad i dem, end man lige umiddelbart skulle tro.

Men de har også meget at bevise. Sparegrisen, der skal til for at betale sættet, må nødvendigvis være større end højttalerne selv, da prisen er på hele 2.395 kroner.

Spørgsmålet er bare, om lyden lever op til den høje pris.

Nemt at komme i gang

Setuppet er utrolig simpelt. Kassen indeholder to højttalere, som forbindes med en ledning. Derudover er der en strømforsyning og en ledning med et minijack, som du kan sætte til din computer, mp3-afspiller eller hvad du nu er interesseret i at forbinde til højttalerne.

Der er også en lille fjernbetjening med on/off-knap og to knapper til justering af volumen. På den ene højttaler er der ligeledes knapper til dette.

Det er så enkelt, at du får tilsluttet dine nye højttalere i løbet af ingen tid. Til gengæld kunne vi måske, den høje pris taget i betragtning, også forvente os lidt flere muligheder.

Vi kunne for eksempel godt ønske os en udgang til høretelefoner på højttalerne eller mulighed for at justere bas og diskant.

God lyd - men bunden mangler

Lyden du først bliver mødt af er overraskende god. De små højttalere leverer en utrolig klar lyd, der kunne komme fra en væsentlig mere rummelig højttaler, end hvad tilfældet er.

Lyder kommer godt ud i rummet, så du behøver ikke at sidde lige foran højttalerne for at høre ordentligt med.

Bose Computer MusicMonitor yder både en meget ren diskant og mellemtone, der lyder rigtig godt. Der er dog et problem i forhold til bunden af lydbilledet. Bassen er ikke særlig markant, og det giver store problemer.

Hører du et simpelt musiknummer med guitar og sang, klarer Boses dværge sig mesterligt, men hører du for eksempel hiphop eller rock, hvor der er brug for noget mere bund til bas, trommer eller guitar, så begynder det at knibe.

Ved lav volume er der ikke nok gang i de dybe toner, og ved høj volume begynder det simpelthen at lyde mangelfuldt, når de små fætre prøver at gengive bastoner. Bassen bliver ikke fyldig og rund, men skarp og kantet, og skrues der rigtig højt op, inficeres lydbilledet af begyndende skratteri.

Dommen over Bose-babyerne

Boses små pc-højttalere ville uden tvivl gøre et fantastisk arbejde, hvis de var akkompagneret af en god subwoofer til at tage sig af de dybe toner.

Det er de bare ikke, og det ville også ødelægge hele fidusen med et par højttalere, der ikke fylder noget, og som er super nemme at flytte på eller tage med i en taske.

Dybest set kan vi ikke rigtig se, hvem der vil give 2.395 kroner for disse små højttalere, for når alt kommer til alt, er det stadigvæk "bare" et par computer-højttalere.

Skal du se en god film, vil du nok sætte pris på et surround-anlæg, er du glad for musik, vil de små Bose-babyer heller ikke være tilstrækkeligt, og er du på farten, kan du ikke bruge dem uden at have adgang til en stikkontakt.

Det reducerer Bose-højttalerne til at skulle klare lyden i hverdagssituationer, hvor der ikke er brug for ekstraordinær lyd, og så giver en pris på over 2.000 kroner ikke mening.

Bose har skudt forbi målet med en computerhøjttaler, der er alt for dyr i forhold til, hvad den kan. Når vi har spurgt kolleger på redaktionen om et bud på prisen, har de fleste skud ligget på mellem 500 og 1000 kroner.

Det understreger meget fint, at et par computerhøjttalere til denne pris ikke giver mening. Heller ikke selv om de er små og stilrene. Derfor ender vores karakter på to ud af seks.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere