Artikel top billede

Microsoft sælger mere end nogensinde

Microsofts årsregnskab viser den højeste omsætning i firmaets historie på 366,5 milliarder kroner.

Med Microsofts 2011-regnskab har software-giganten lukket munden på dem, der mener, at selskabet går bag af dansen i forhold til konkurrenterne.

Microsoft leverer nemlig en rekordstor omsætning drevet frem af Microsoft Office, Xbox og server-software, mens salget af Windows fladede ud.

Microsofts regnskabsår, der slutter 30. juni, bød på en omsætning på 366,5 milliader kroner. En stigning på 12 procent i forhold til sidste regnskabsår.

Nettoindtjeningen endte på 121,3 milliarder, hvilket var en stigning på 23 procent i forhold til sidste år.

Office og Xbox trækker læsset
Microsofts forretnings-division oplevede en vækst på 16 procent i regnskabsåret i forhold til sidste år. Den helt store salgssuccess er Office 2010.

I en kommentar til regnskabet skriver aktieanalytiker Robert Jakobsen fra Jyske Bank:

"Specielt var væksten i Office 2010 imponerende, og med mere end 100 millioner solgte licenser er det den hutigst sælgende Office-pakke til dato."

Det var dog i Microsofts underholdnings-division, at det største spring i omsætningen skulle findes med en stigning på hele 45 procent i forhold til sidste regnskabsår.

Det er blandt andet drevet frem af en kratig stigning i salget af Xbox samt tilhørende spil og tjenester. Særligt har Kinnect været med til at drive væksten.

Windows skuffer
Et sted hvor væksten ikke buldrer derud af er i divisionen for Windows og Windows Live, hvor der var et fald i omsætningen på 2 procent.

Det skyldes blandt andet den faldende efterspørgsel på pc'er i løbet af perioden som følge af et større tablet-salg. Ifølge Jyske Bank er det en udvikling, du godt kan vænne dig til.

"Den svage efterspørgsel efter pc'er med Windows-styresystemer blandt de private forbrugere gør det vanskeligt for Microsoft at overraske positivt de kommende kvartaler. Dette underbygges af, at Microsofts styresystemer for tredje kvartal i træk har tabt omsætning," vurderer Robert Jakobsen.

Samlet set slog Microsoft over en bred kam analytikernes forventninger, der ifølge Thomson One Analytics lå på en forventet en omsætning på 323,4 milliarder for regnskabsåret og en nettoindtjening på 115,5 milliarder kroner.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere