Artikel top billede

Microsoft arbejder på system til kropsstyring af pc'en

Microsoft er i gang med at bygge en særlig Kinect-enhed til pc'er, som vil gøre det muligt at styre selv avancerede computer-handlinger med kropsbevægelser.

Computerworld News Service: Microsoft vil bygge en Kinect-enhed til pc'er.

Det sker i forbindelse med virksomhedens kommende lancering af et program, der skal understøtte kommercielle produkter udviklet til Kinect og Windows.

Kinect er den bevægelses- og stemme-teknologi, som Microsoft introducerede første gang som tilbehør til Xbox.

Man bruger Kinect ved at bevæge kroppen i stedet for at trykke på knapperne på controlleren.

I en ny video viser Microsoft forskellige mulige scenarier for Kinect med Windows.

Her kan man se folk, der spiller et instrument bare ved at bevæge deres arme i luften, en kirurg, der gennemgår røntgenbilleder uden at røre ved skærmen, en lærer, der kan kontrollere et billede af stjernehimlen ved hjælp af armbevægelser og en tekniker, der kan fjernkontrollere en robot, mens den afmonterer en bombe.

Kit til udviklerne allerede på gaden

Tidligere i år udgav Microsoft et software development kit til udviklerne, så de kan bygge applikationer på Windows, der udnytter Kinect-sensoren.

Den Kinect-enhed, som Microsoft vil bygge til pc'er, vil indeholde rettelser, der skulle gøre den nemmere at bruge sammen med computere.

"Udviklerne vil være særligt interesserede i den nye firmware, der gør det muligt for dybdekameraet at se objekter helt ned til 50 centimeter foran kameraet uden tab af præcision og ned til 40 centimeter uden alt for meget tab," skriver Craig Eisler, der er general manager for Kinect til Windows, i et blogindlæg.

Dette såkaldte 'near-mode' passer i højere grad til en person, der sidder foran skærmen, end til et menneske, der står foran tv'et.

Det er først og fremmest det, udviklerne har efterspurgt, fortæller Craig Eisler. Med til det nye hardware følger desuden et kortere USB-kabel, der kan bruges med computeren.

Microsoft annoncerede for nyligt programmet Kinect Accelerator, der skal hjælpe opstartsvirksomheder med udgangspunkt i ideer til Kinect.

En talsperson fra Microsoft fortæller, at Kinect til Windows vil blive gjort kommercielt tilgængelig, inden opstartsperioden for Kinect Accelerator bliver indledt.

Microsoft modtager ansøgninger indtil 25. januar, og programmet går i gang til marts.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere