Artikel top billede

Tim Cook er mere populær end Steve Jobs hos Apple

97 procent af Apples medarbejdere synes godt om den nyværende topchef, men hans virkelige ledelsesudfordring er endnu forude.

Computerworld News Service: Det har ikke taget Tim Cook lang tid at vinde sine medarbejderes gunst.

Hele 97 procent af Apples medarbejdere synes godt om ham, viser en spørgeundersøgelse udført af jobsøgningsportalen Glassdoor.com.

"Der var mange, der spekulerede over, hvordan Cook ville blive modtaget af medarbejderne, og hvordan han ville klare at lede it-giganten, men han ser ud til at være faldet ret godt til," bemærker Glassdoor i et blogindlæg.

Tidligere ned på 95

Jobs' såkaldte approval rating lå ligeledes på 97 procent, da han fratrådte som Apples topchef i august 2011, men den var tidligere nede på 95 procent, bemærker Glassdoor.

Vurderingen af Cook er del af en større spørgeundersøgelse udført af Glassdoor med henblik på at identificere de 25 topchefer, der er mest vellidte af deres medarbejdere.

De andre topchefer fra it-virksomheder på top 10 af denne liste er Paul Jacobs fra Qualcomm (95 procent), Larry Page fra Google (94 procent), Paul Otellini fra Intel (90 procent), Pierre Nanteme fra Accenture (91 procent) og Paul Mantz fra VMware (90 procent).

Der er kun én kvinde på hele listen af de 25 mest vellidte topchefer og hun leder et it-selskab.

Det drejer sig om Meg Whitman fra Hewlett-Packard, som 80 procent af medarbejderne synes godt om.

Den virkelige ledelsesudfordring

Den indledende bekymring om Apples fremtid efter Jobs' død ser nu ud til at have fortaget sig takket være produktsucceser som iPhone 4S og den nye iPad samt beslutningen om udbetaling af aktieudbytte.

"På meget kort tid ser bekymringerne for Apple efter Steve Jobs ud til at være forsvundet," skriver Nigam Arora, der udgiver et nyhedsbrev om investering, i en artikel på Forbes. "Dette emne nævnes stort set aldrig i medierne."

"Det er næsten universelt accepteret, at Steve Jobs opbyggede et så stærkt ledelsesteam, og at Apple befinder sig på så stærk en kurs, at Steve Jobs' geni ikke længere er nødvendigt for at drive Apples aktiekurs højere og højere op," tilføjer han.

Selvom Tim Cooks popularitet er høj, så blev meget af det, som Apple aktuelt lancerer, undfanget i løbet af Jobs-æraen. Så tiden vil vise, om Cooks tiltalende form for lederskab, som vinder medarbejderes hjerter, også vil kunne fastholde selskabets dedikerede indsats i forhold til banebrydende industrielt design.

Cook klarer sig tilsyneladende rigtig godt i rollen som "good cop," men det der tidligere løftede Apple langt over andre it-selskaber, var den forrige chefs evne til også at tage rollen som "bad cop."

Den rolle passer muligvis Cook knap så godt, hvilket blev antydet i sidste uge af en tidligere ansat softwareingeniør: Michael Margolis klagede på Twitter over brugergrænsefladen i selskabets nye settop-box, Apple TV, som han hævder, blev afvist af Jobs for fem år siden. "Nu er der ingen til at sige 'nej' til dårligt design," beklager han.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere