Artikel top billede

Så mange HP-ansatte skal fyres i Europa

HP sætter tal på antallet af fyringer i de forskellige afdelinger.

Computerworld News Service: Hewlett-Packard vil reducere sin medarbejderstab med omkring 9.000 i USA som del af en langsigtet plan om at nedskære med i alt 27.000 stillinger på verdensplan, før regnskabsåret 2014 slutter, oplyser en anonym kilde.

HP offentliggjorde i maj, at selskabet ville reducere sin globale medarbejderstab med omkring otte procent i kraft af en kombination af afskedigelser og fratrædelsesordninger for at spare i omegnen af 18 til 21 milliarder kroner til og med regnskabsåret 2014.

I maj forklarede HP, at antallet af nedlagte stillinger ville variere fra land til land.

8.000 stillinger i Europa

HP har også planer om at nedlægge 8.000 stillinger i EU, hvilket er på linje med selskabets juridiske forpligtelse til at oplyse og konsultere det europæiske samarbejdsudvalg under EU, der repræsenterer det multinationale selskabs europæiske medarbejdere.

HP har afvist at kommentere på fyringsplanerne.

Fyringerne begyndte 31. oktober sidste år, da selskabet medarbejderstab var oppe på 350.000.

Meningen med tiltaget er at bevare HP's sundhed på lang sigt, forklarede topchef Meg Whitman på daværende tidspunkt.

Mere end 300.000 mand

HP havde 172.000 medarbejdere i 2007, men antallet steg brat med opkøbet af EDS i 2008.

Siden da har selskabets medarbejderstab ikke været under 300.000.

Størstedelen af besparelserne fra denne omstrukturering vil ifølge Whitman blive geninvesteret i selskabet.

HP sigter efter at gøre kundernes købsoplevelse enklere og investerer i markedsførings- og salgs-værktøjer.

Disse tiltag har allerede givet visse resultater. For eksempel har HP gjort det mindre forvirrende for kunderne at købe pc'er, der nu er organiseret ud fra de kernevaremærker, der har vist sig succesfulde.

HP arbejder på at lægge mere vægt på den erhvervsorienterede forretning, der er mere profitabel end den forbrugerorienterede.

Tidligere topchef Leo Apotheker overvejede at sælge eller afhænde pc-forretningen, som selskabet dog endte med at beholde efter udnævnelsen af Whitman som topchef i september sidste år.

HP's Personal Systems Group, som beskæftiger sig med pc'er og mobile produkter, er selskabets største forretningsenhed, og leverede 30 procent af dets omsætning i andet kvartal af regnskabsåret 2012, der sluttede 30. april i år.

Services-enheden udgjorde 28 procent af omsætningen, Imaging and Printing Group stod for 19 procent, mens Enterprise Servers, Storage and Networking stod for 17 procent.

Selskabet sigter med sin erhvervsorienterede forretning efter at bringe hardware, software og services tættere sammen ved at tilbyde integrerede løsninger.

HP's forretning rettet mod store virksomheder drejer sig stadig om services og hardware, men selskabet har et mål om at blive en spiller inden for software, hvad opkøbet sidste år af analysevirksomheden Autonomy for 71 milliarder kroner også peger på.

HP har tænkt sig at integrere Autonomy-softwaren på tværs af hele produkt-porteføljen.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere