Artikel top billede

AMD klar med hidtil hurtigste server-chip

Nye server-chip fra AMD med 16 processorkerner anvender den nye Piledriver-kerne.

Computerworld News Service: Fremtiden ser ud til at byde på servere med ARM-chip, men Advanced Micro Devices forbedrer fortsat sin x86-produktlinje og har i dag, mandag, annonceret Opteron 6300 med 16 processorkerner, der er AMD's hidtil hurtigste serverchip.

De fem nye Opteron-processorer med kodenavnet Abu Dhabi er op til 40 procent hurtigere til typiske serveropgaver end den et år gamle Opteron 6200 med kodenavnet Interlagos, som også har 16 kerner.

Det oplyser John Williams, der er direktør for servermarkedsføring og forretningsudvikling hos AMD. Forøgelsen af ydeevne i forhold til sidste generation kan dog til visse opgaver være helt nede på kun syv procent.

Opteron 6300 har frekvenser på mellem 1,8 og 3,5 gigahertz og processorerne vil ifølge Williams være hurtigere til at behandle virtuelle maskiner. AMD er "stærkt forpligtet" til virtualiserings-partnere såsom Red Hat og Microsoft med hensyn til at forbedre ydeevnen i forhold til virtualisering, påpeger Williams.

De nye processorer er designet til servere, der kører offentlige og private clouds, og til formål hos store virksomheder såsom databaser og analyseprogrammer.

Chippene er til servere med to og fire sokler. Blandt andre Hewlett-Packard, Dell, Cray og Silicon Graphics vil anvende dem i deres servere og det forventes, at der i løbet af dagen vil blive annonceret nye systemer.

AMD håber, de nye processorer vil styrke selskabets haltende server-forretning. AMD vil desuden ændre sin strategi på området og i 2014 begynde også at sælge ARM-baserede servere. Selskabet fastslår dog, at x86-processorer vil blive ved at udgøre hjørnestenen af dets serverforretning.

AMD's mål er at skabe systemer, der består af både x86- og ARM-servere, så enhver opgave kan udføres på den arkitektur, der er bedst til den givne opgave. Processorkernerne skal forbindes via en interconnect ved navn Freedom Fabric, der fungerer på begge arkitekturer.

"Hvis du har et sæt racks og tilføjer et antal racks med ARM-klynger, er det sandsynligvis, fordi du har forskelligartede opgaver, der skal udføres," forklarer Williams.

Selskaber som Facebook og Google køber mange servere og der er stigende interesse for små ARM-servere som en energieffektiv måde at behandle store antal forespørgsler i forbindelse med søgning og sociale netværk. Dette er et marked, AMD gerne vil have en større andel af.

Williams erkender dog, at servere med Abu Dhabi-chippene på nuværende tidspunkt muligvis ikke vil være kompatible med ARM-servere i et datacenter. Men AMD arbejder på at bringe de to arkitekturer tættere sammen og sigter efter i fremtiden at blive i stand til at kombinere ARM og x86 i en enkelt server. En anden brik i puslespillet er, at virksomhederne bliver nødt til at portere deres applikationer, så de fungerer på ARM, hvilket kan tage noget tid, forklarer Williams.

Der er ifølge Opteron stor momentum bag x86 Opteron-serverchippene. AMD's tidligere Opteron 6200 anvendes i USA's forsvarsministeriums supercomputer på 20 petaflops ved Oak Ridge National Laboratory i Tennessee. Desuden vil Opteron 6300 anvendes i en supercomputer, der vil blive installeret ved Indiana Universitet til næste år.

De nye Opteron-processorer anvender den såkaldte Piledriver-kerne for at give en bedre Java-ydeevne. De forskellige software-stacks er ifølge Williams bedre forberedt på Piledriver, end hvad der var tilfældet med forgængeren. Bulldozer-kernen skuffede, da kontrollerede test afslørede, at kernen gav en dårligere ydeevne end forventet.

Opteron 6300 er bagudkompatible og AMD besluttede at holde sig til 16 processorkerner på grund af et ønske om en balanceret varmeudvikling på sokkelniveau, forklarer Williams.

"Hvis vi gik op til at anvende 20 kerner, ville man sandsynligvis begynde at opleve balanceproblemer med hensyn til ydeevnen" af både hukommelse og processorer, forklarer Williams.

De nye processorer understøtter den ældre grænseflade PCI-Express 2.0, mens Intels serverchip er gået over til den nyere PCI-Express 3.0. PCIe 3.0 har en hastighed på otte gigatranfers pr. sekund, hvilket er væsentligt hurtigere end PCIe 2.0 med en hastighed på fem GT/s. Williams siger, at Opteron 6300 skaleres vældig godt, og at PCI-Express 2.0 giver en god overførselshastighed.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere