Artikel top billede

Microsoft-aktien nedgraderet på grund af Windows 8

Morgan Stanley nedgraderer sin anbefaling af Microsofts aktie, selvom selskabet netop har meldt ud, at der nu er solgt 60 millioner Windows 8-licenser.

Læs også:

Så lidt fylder Windows 8 efter to måneder på markedet

Computerworld News Service: Bekymringer angående salget af Windows 8 og udviklingen i pc-markedet har fået Morgan Stanley til at nedgradere sin anbefaling af Microsofts aktie.

Morgan Stanley, som tidligere vurderede aktien som overvægt, hvilket svarer til en anbefaling om at købe, har nu sænket anbefalingen til ligevægt, hvilket svarer til en anbefaling om at beholde aktien. Microsoft afviser at kommentere.

I en research-note offentliggjort torsdag skriver analytikere fra Morgan Stanley, at de på kort sigt ikke forventer bedring i pc-markedet, især i lyset af at salget til erhverv vil falde i takt med, at virksomhedernes opgraderings-cyklusser til Windows 7 nærmer sig deres afslutning.

Det svage pc-marked vil ikke alene skade Windows 8-salget, skriver de, men også den nye version af Office-pakken - Office 2013 - som efter planen vil blive lanceret i dette kvartal.

Går ikke for godt med Windows 8

Herudover har analytikerne ikke været imponerede over den indledende bølge af salg af Windows 8, som kom på markedet sidst i oktober.

"Væksten i pc-markedet aftog væsentligt i andet og tredje kvartal, og dataene antyder, at Windows 8 ikke har været en væsentlig faktor til vækst i markedet med et svagt julesalg," skriver analytikerne Adam Holt, Jennifer Swanson Lowe og Melissa Gorham.

I sidste uge rapporterede NPD Group, at Windows 8 "ikke gjorde meget for at styrke julesalget eller forbedre salget af bærbare med Windows, der er faldet hele året," da salget af Windows-bærbare i julesæsonen faldt med 11 procent.

Det er sammenligneligt med, hvad der skete Black Friday og i 2012 generelt.

Antal solgte licenser siger ikke så meget

Læs også:

Så lidt fylder Windows 8 efter to måneder på markedet

I november advarede NPD Group, at markedet for pc'er og tablets med Windows ikke har fået den saltvandsindsprøjtning af lanceringen af Windows 8, som det havde brug for.

Men i denne uge udtalte Tami Reller, der er økonomidirektør og marketingdirektør i Windows-divisionen, at Microsoft indtil videre har solgt flere end 60 millioner licenser til Windows 8.

Deter "stort set" på linje med salget af Windows 7 i den samme periode efter lanceringen for tre år siden af denne version af styresystemet.

Vi er tilfredse med, hvad vi har opnået," sagde Reller under en præsentation ved JP Morgan Tech Forum og tilføjede, at der er "så meget større mulighed for vækst forude."

Alle har brug for Windows

Alle øjne er rettet mod salget af Windows 8, fordi den nye version af Microsofts styresystem er et af de vigtigste produkter i selskabets historie.

Med en brugergrænseflade, der har fået et radikalt nyt design orienteret mod brug af berøringsskærme, er hensigten med Windows 8 at hjælpe Microsoft med at øge sin lille andel i det rødglødende marked for tablets, der domineres af Apples iPad og enheder med Android.

På trods af Rellers positive spin på Windows 8-salget, så er visse analytikere stadig skeptiske med hensyn til det nye styresystems resultater.

"Jeg ville råde dig til at huske på, at solgte licenser ikke er det samme som licenser i brug. Der sælges licenser med nye pc'er, men mange kunder nedgraderer til et ældre styresystem på de erhvervsorienterede produkter," kommenterer IDC-analytiker Al Gillen via e-mail.

Analytiker Michael Silver fra Gartner bemærker, at det ikke står klart, hvad historien bag Rellers tal egentlig er.

"De lader til hverken at være overdrevent høje eller overdrevent lave og indikerer således hverken nogen stor succes eller fiasko - men selv Vista blev der solgt millioner af kopier af," kommenterer han via e-mail.

Bør lave Office til iOS

Han påpeger også, at "masser af problemer" havde en negativ indvirkning på lanceringen af Windows 8 - heriblandt at mange nye computere blev forsinket.

"Der var en masse ny hardware, der kunne have gjort det mere spændende, men som var forsinket. Man får en fornemmelse af, at Windows træder vande, indtil økosystemet - og måske endda den næste udgivelse - kommer på banen," skriver Silver.

Reller erkendte i sin præsentation, at det indledende udvalg af berøringsfokuserede enheder med Windows 8 - såsom tablets, hybride bærbare og alt-i-en-pc'er med berøringsskærm - ikke var tilstrækkeligt, og at distributionen i visse tilfælde ikke var korrekt.

Microsoft har dog arbejdet på at løse disse problemer, påpegede hun.

Dette brude Microsoft gøre

Det ville ifølge analytikerne fra Morgan Stanley gavne Microsofts forretning, hvis selskabet besluttede at udgive en udgave af Office til iOS.

Det kunne tilføre årsomsætningen mellem 5,6 og 11,2 milliarder kroner.

Det er dog ikke noget, Microsoft ønsker at tale om, og selskabets modvilje mod at tilbyde Office på iPad og iPhone ses som en konkurrencemæssig beslutning med den hensigt at hjælpe salget af tablets med Windows 8 og Windows RT, der er en udgave af Windows 8 til enheder med ARM-processorer.

Indtil videre forventer Morgan Stanley, at Windows-andelen af tablet-markedet i år vil ligge på ni procent.

Det er væsentligt lavere end den tidligere prognose på 14 procent. Også prognosen for omsætningen fra Windows, Office og anden software nedjusteres.

Samlet set forventer Morgan Stanley nu at Microsofts årsomsætning i år bliver på 449,48 milliarder kroner med et resultat per aktie på 15,92 kroner.

Den tidligere prognose sagde en årsomsætning på 469,59 milliarder kroner og et resultat per aktie på 16,93 kroner.

Microsofts aktie lukkede torsdag på 148,78 kroner efter et fald på næsten en procent.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læs også:

Så lidt fylder Windows 8 efter to måneder på markedet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere