Artikel top billede

Første mobiler med ny Snapdragon-chip på vej

Nye tablet og smartphones med nye Snapdragon-chip med fire processorkerner og integreret modem.

Computerworld News Service: De første mobile enheder med Qualcomms nye Snapdragon-chip med fire processorkerner og integreret modem vil blive fremvist i morgen, oplyser chipproducenten.

Hardwareproducenter vil præsentere nye tablets og smartphones med den nye Snapdragon S4-chip ved Qualcomm's QRD Summit i Shenzhen i Kina.

QRD er en forkortelse af Qualcomm Reference Design-programmet, hvorunder virksomheden tilbyder chip, værktøjer og referencedesign, som teleselskaber og hardwareproducenter kan bruge til at udvikle og teste produkter.

De nye produkter vil sandsynligvis indeholder chippen Snapdragon S4 Play, der blev annonceret af Qualcomm sidst i september.

Denne quad core-chip, der også kaldes MSM8625Q, er målrettet billigere smartphones og tablets og understøtter protokollerne CDMA og UMTS men ikke 4G.

Qualcomm har afvist at kommentere, hvilke producenter der i morgen vil præsentere nye produkter.

Man regner med, at produkterne baseret på S4 Play vil komme i handlen i løbet af første kvartal.

Der er ifølge IDC stigende efterspørgsel på billige smartphones med Android især i Kina.

Det er blandt andet på grund af den svage økonomi og IDC's estimat i december lød på, at det samlede antal leverede smartphones i 2012 ville nå op på 717,5 millioner enheder.

Det er en stigning på 45,1 procent i forhold til 2011.

Dette er Qualcomms første quad core-chip med integreret modem, der bliver præsenteret i faktiske produkter. Qualcomm tilbyder i forvejen flere forskellige Snapdragon S4-chip med to processorkerner og integreret modem.

Her kan nævnes MSM8960, som sidder i smartphones med Android såsom Samsung Galaxy S III. Qualcomm producerer også en Snapdragon S4-chip med fire processorkerner, men det er uden integreret modem.

Chipproducenter som MediaTek og Nvidia er også i gang med at integrere applikationsprocessor og modem på samme chip.

Selskaber som Texas Instruments fraråder dog denne tilgang, med den begrundelse at kombinationen kan påvirke batterilevetiden og fysisk fylde mere.

MSM8625Q understøtter afspilning af video i 720p og har indbygget Wi-Fi og Bluetooth. Applikationsprocessoren er baseret på Cortex-A5-designet, hvilket er en ældre ARM-processor. Qualcomm licenserer processordesign og -arkitektur fra ARM.

Ved it-messen International CES i starten af januar offentliggjorde Qualcomm sine nye Snapdragon 600- og 800-chip med fire processorkerner og integretet LTE til mobile enheder i den dyrere ende.

Disse chip er ifølge Qualcomm hurtigere, mere strømbesparende og tillader bedre grafik end eksisterende Snapdragon-chip. Produkter med disse nye chip vil begynde at komme på markedet til sommer.

Oversat af Thomas Bøndergaard




IT-JOB

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

IT-projektleder

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere