Artikel top billede

(Foto: Taylor Brandon/Unsplash)

Google fyrer stribevis af medarbejdere ovenpå Israel-protest

Flere dusin Google-ansatte fyres for at have 'forstyrret arbejdet og forhindret adgang' til Googles kontorer under Israel-protest.

Den amerikanske tech-gigant Google afskediger 28 medarbejdere ovenpå protest mod selskabets cloud-samarbejde med den israelske regering, kaldet ’Project Nimbus’.

Det sker efter at de forhenværende Google-medarbejdere under baneret 'No tech for apartheid' forstyrrede arbejdet i en række uspecificerede kontorer hos tech-giganten, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Google oplyser i en meddelelse, at de fyrede ansatte ’fysisk forhindrede andre medarbejdere i at arbejde og at tilgå vores faciliteter, hvilket udgør et klart brud på vores retningslinjer og fuldstændig uacceptabel opførsel’.

Fyringen kommer ovenpå en intern undersøgelse af protesterne.

I et åbent brev på netmediet Medium, omtales fyringerne som repressalier og som værende grundløse, ulovlige fyringer. Blandt de fyrede skulle være medarbejdere, som ikke deltog i den ti timer lange protest mod Googles samarbejde med den israelske stat.

”Googles ansatte har retten til at protestere fredeligt hvad angår vores arbejdsbetingelser og -forhold,” lyder det.

Protesterne rettede skytset mod Googles Project Nimbus, en cloud-aftale til en værdi af 1,2 milliarder dollar, som siden sammen med AWS 2021 har leveret cloud-services og support til den israelske stat, herunder også det israelske forsvar ifølge protesterne.

Google skriver i sin meddelelse at Nimbus-aftalen ’ikke er rettet mod højfølsomme, hemmeligholdte eller militære opgaver relevante til våben- eller efterretnings-services’.

I 2018 bidrog en række interne protester til, at Google indstillede aftalen ’Project Maven’ med det amerikanske forsvar om at analysere drone-materiale til militære formål.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere