Artikel top billede

Mød det tyndeste Apple-produkt nogensinde: Klar med en hel stribe af iPad-nyheder

Den nye iPad Pro er den tyndeste Apple-enhed nogensinde, og samtidig bliver den fire gange hurtigere end sin forgænger.

Det er et nyt dyr i toppen af fødekæden i iPad-verden.

Her til aften har Apple nemlig lanceret den helt ny iPad Pro, som ifølge Apple er så kraftfuld, at den vil smadre alle dine forventninger til, hvad du kan udrette på en iPad.

For ikke alene er den nærmest helt uforståelig tynd. Den bliver som den første Apple-enhed udstyret med selskabets helt nye M4-chip.

Den tidligere iPad Pro var udstyret med en M2-processor, hvilket altså betyder, at Apple springer en hel chip-generation over.

Fire gange hutigere

Takket været den nye M4-chip og enhedens forbedrede evne til at reducere varmeudledning er den nye iPad Pro fire gange hurtigere end den tidligere iPad Pro med M2-chippen.

Selve M4-chippen udmærker sig blandt andet ved at bruge en helt ny CPU, der er hele 50 procent hurtigere end M2-chippen.

Samtidig er den udstyre med en 10-kernet GPU-chip.

Apples chef for platformarkitektur, Tim Miller, fremhævede desuden under præsentationen, at den nye chip kan levere samme kraft som en M2-chip og kun bruge halt så meget strøm.

Kunstig intelligens er i øjeblikket allestedsnærværende og Apple forpassede heller ikke muligheden for at fremhæve at den nye chip er udstyret med en ny kraftfuld såkaldt neural engine, der gør, at den lynhurtigt kan udføre ressourcekrævende afvikling af kunstig intelligens-tjenester.

Helt ny skærmteknologi

Skærmen på den tidligere iPad Pro gjorde brug af Mini LED-teknologi, men den nye udgave for første gang gør brug af OLED-teknologien.

De nye OLED-paneler gør brug af en ifølge Apple helt ny skærm-teknologi kalder for “tandem OLED,” hvor én skærm gør anvender to OLED-paneler.

Den kræsne bruger kan tilmed købe en endnu mere ekstravagant udgave af skærmen med nano-belægning, der reducerer genskin. Den mulighed er dog kun tilstede, hvis du køber én terrabytte eller to terrabyte-udgaven.

OLED-teknologien medvirker også til, at Apple har kunne gøre den nye iPad Pro endnu tyndere.

I 13-tommer udgaven er den således kun 5,1 millimeter tynd. Det gør den angiveligt til den tyndeste Apple-enhed hidtil, og det betyder, at den endda er endnu tyndere end den ny hedengange iPod Nano, som Steve Jobs for 19 år siden hev op af den lille bukselomme i sin jeans.

Stor opdatering til iPad Air

Den nye iPad Pro får desuden følgeskab af en opdateret iPad Air, der på trods af navnet hverken er tyndere eller lettere end iPad Pro.

Til gengæld tynger den knap så meget i budgettet, som sin mere professionelle storebror.

Det måske mest bemærkelsesværdige ved den nye iPad Air er, at den nu både fås i en udgave på 11 tommer og for første gang i en større udgave med en skærm på 13 tommer.

Samtidig har FaceTime-kameraet på iPad Air - hvilket også er tilfældet på iPad Pro'en - haft flyttedag og sidder nu centreret foran dig, når du bruger din iPad i landskab-format.

Til gengæld må du “nøjes” med den M2-chip, der sad i den seneste iPad Pro. Der er dog stadigvæk tale om en opgradering sammenlignet med den seneste iPad Air, der var udstyret med en M1-processoren.

Nyt tilbehør

Apple præsenterede også både en ny iPad Pencil Pro og et nyt Magic Keyboard.

Den nye Apple Pencil Pro udmærker sig ved at være udstyret med en sensor, der gør det muligt at klemme på pennen og få en række nye værktøjer præsenteret på iPadens skærm.

Pencil Pro'en er også udstyret med en motor der giver haptisk feedback samt et gyroskop, der kan registrere, hvis du roterer den. Skulle du glemme den, kan du også finde den i Apples Find-app.

Den nye Pencil virker både med iPad Pro og iPad Air. Det er dog ikke tilfældet for det nye Macic Keyboard, som kun virker med iPad Pro.

Det nye tastatur udmærker sig ved i modsætning til Apples tidligere iPad-tastaturer at være er udstyret med en række af funktions-taster og et nyt større trackpad med haptisk feedback.

En del af overfladen på det nye tastatur er også designet med en aluminium-finish, hvilket giver en mere Macbook-agtig fornemmelse.

Den nye iPad Pro får fra 9.299 kroner i 11-tommer udgaven og 13-tommer udgaven koster fra 11.999 kroner, mens iPad Air starter ved henholds 5299 kroner og 7499 kroner.

Skal du have det nye tilbehør må du af med 2699 kroner for det mindste Magic Keyboard og 3.099 for det store, der passer til 13-tommer iPaden. Den nye Apple Pencil Pro koster 1.099 kroner.